U18: Sejr mod Wolves

Uniteds unge talenter sejrede i går aftes med 2-0 hjemme mod Wolverhampton.

Uniteds u18-talenter mødte i går aftes Wolverhampton, i en kamp der i første halvleg manglede de helt store åbne målchancer. Wolves sad på kampen, via deres fysiske overtag, og Uniteds centrale spillere fik aldrig gang i spillet.

Det blev bedre i anden halvleg, hvor scoringer af Marcus Rashford og Ruari Croskery sikrede sejren til Paul McGuinness og hans unge tropper. Begge mål blev sat ind efter gode gennembrud fra henholdsvis Joe Riley og Zak Dearnley.

United måtte undvære efterårets store spiller Demetri Mitchell, der er ude i nogle uger med en skade i foden, men til gengæld var Rashford altså tilbage i går efter pause med diverse småskader.

Generelt var der ingen, som virkelig skilte sig ud i går, men stor ros til Axel Tuanzebe og Ro-Shaun Williams i det centrale forsvar, ligesom Joe Riley gjorde det glimrende ude på højrekanten.

United u18: Dean Henderson; Tyler Reid, Axel Tuanzebe, Ro-Shaun Williams, Cameron Borthwick; Callum Gribbin (79′ Scott McTominay), Joe Riley, Devonte Redmond, Jordan Thompson; Marcus Rashford (74′ Zak Dearnley), Ruari Croskery.

Ubenyttede reserver: George Dorrington, Tyrrell Warren, Oliver Rathbone.

Forrige artikel

- Midtugekampe er en mulighed

Næste artikel

Welbeck skyder tilbage mod van Gaal

ANNONCE