U19: Her er alt, du behøver at vide om FCM-kampen

Uniteds U19-hold møder FC Midtjylland på udebane i UEFA Youth League onsdag den 13. marts. Her er alt, hvad du har brug for at vide om kampen.

Fredag blev først FC Midtjylland og siden Manchester United trukket op af bowlen, da der i Nyon var lodtrækning til ottendedelsfinalen i UEFA Youth League. Derfor kommer de unge, engelske talenter snart på besøg i Danmark, og kampen er nu fastlagt til 13. marts klokken 14.00.

Opgøret afgøres over en enkelt kamp, som spilles på MCH Arena i Herning. FC Midtjylland har valgt at tage 50 kroner for en voksenbillet, mens børn under 15 år slipper med 20 kroner. Den danske klub har altså valgt at tage penge for kampen, selv om deres seneste opgør i turneringen – mod AS Roma – var gratis. Men det er som bekendt heller ikke første gang, at midtjyderne ændrer priserne, når Manchester United kommer på besøg. 

Billetterne sælges fra torsdag 28. februar klokken 12.00 via www.billetsalg.fcm.dk, og Oldtrafford.dk kan kun opfordre til at tage med og støtte de unge djævle. Det vil ikke være muligt at købe billet på stadion. Manchester United-fans skal købe billet til Sportmaster-tribunen, og portene åbnes klokken 12.50.

Kampen er valgt som tv-kamp af UEFA, og den bliver også vist på TV3 Sport. 

Opdatering: Det bliver alligevel muligt at købe billet på stadion. Det foregår fra klokken 12.50, hvor portene også åbnes.

📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her

Forrige artikel

Lukaku: Shaw er sæsonens bedste

Næste artikel

Optakt: Palace ude

ANNONCE