U19: Sejr i premieren mod PSV

Uniteds talenter fik en god start på deltagelsen i UEFA Youth League, og vandt 0-3 i PSV i eftermiddags.

Nicky Butt står i spidsen for Uniteds u19-mandskab, der er med i UEFA Youth League, og møder de samme modstandere som Louis van Gaals tropper gør i Champions League.

I dag startede gruppespillet så for Butt og co, da man spillede ude mod hollandske PSV Eindhoven. United startede med et ungt hold, og gav desuden debut til canadiske Josh Doughty, der er kommet til i løbet af sommerpausen.

Hele syv spillere på dagens United-hold var blot 16 år, mens PSV i gennemsnit var væsentlig ældre og mere erfarne på dette niveau. Hollænderne sad i perioder på spillet, men United arbejdede sig fornuftigt ind i opgøret.

Midtvejs i første halvleg bragte United sig foran, da Callum Gribbin sendte et frispark i kassen. Det er ved at være en specialitet for det unge stortalent, der allerede har nettet flere gange direkte på frispark i denne sæson.

Måske ikke helt fortjent, da hjemmeholdet var startet bedst. Men Henderson i målet stod atter en god kamp, og United kom mere og mere ind i opgøret efterhånden som tiden gik.

Efter pausen udbyggede Marcus Rashford med to mål, det første på straffespark, efter Fosu-Mensah var blevet fældet i feltet. Senere fik PSV et rødt kort, og så var sejren aldrig rigtig i fare. Dermed fik Butt og hans mandskab en glimrende start på det lærerige eventyr i UEFA Youth League.

UNITED: Dean Henderson; Tyler Reid, Ro-Shaun Williams, Tyrrell Warren, Cameron Borthwick; Timothy Fosu-Mensah (79′ Kayne Roberts), Devonte Redmond; Callum Whelan (65′ Charlie Scott), Callum Gribbin, Josh Doughty (76′ Jake Kenyon); Marcus Rashford.

Ubenyttede reserver: George Dorrington, Thomas Sang, Jimmy Dunne, Indy Boonen.

Brug for tips og rådgivning til at se Manchester United live på stadion? Læs vores guide her 

Forrige artikel

Louis van Gaal indrømmer, at det er svært for Memphis

Næste artikel

Memphis skjuler ikke fejring mod PSV

ANNONCE