Louis van Gaal indrømmer, at det er svært for Memphis

Louis van Gaal tilkendegiver, at Memphis har fået en svær start på tilværelsen i engelsk fodbold, men han har tiltro til sin landsmand.

Memphis møder i aften sin tidligere klub, når United er gæster hos hollandske PSV Eindhoven i Champions League. Den unge offensivspiller har fået en svær start i Manchester. 

Der var højdepunkter i kampene mod Club Brugge, men i Premier League har han haft sine problemer. Holdets manager, Louis van Gaal, tror dog på, at Mepmhis får det vendt.

– Han har spillet samtlige kampe indtil nu, men det er ikke nemt. Der er et højere tempo i Premier League, og det skal han vænne sig til. Jeg skal være tålmodig med Memphis, og det skal fansene også, udtaler manageren til SkySports.

I aften får vi at se, om Memphis kan fortsætte de takter, han leverede i kvalifikationen til Champions League, når United gæster hans tidligere hjemmebane i Eindhoven. Kampen vises på TV3+ kl. 20:45.

Brug for tips og rådgivning til at se Manchester United live på stadion? Læs vores guide her 

Forrige artikel

- Nu skal vi præstere

Næste artikel

U19: Sejr i premieren mod PSV

ANNONCE