Scott McTominay reddede langt de fleste United-fans’ torsdag aften med en 1-0-scoring i de døende minutter efter 90 lange af slagsen mod Omonia, hvor Manchester United, trods gigantisk overtag, ikke kunne få prikket bolden ind.
Selvom mægtige Manchester United ikke formåede at gøre mere skade mod Cyperns i skrivende stund femtebedste hold, så er United-chef, Erik ten Hag, ikke bekymret for sit hold.
– Jeg er nødt til at give holdet et kompliment. De blev ved med at komme i de rette positioner. For jeg ved, hvordan fodbold er, og vi har allerede scoret så mange mål, så det er jeg ikke bekymret for. Jeg håber, vi har gemt målene til næste uge, sagde Ten Hag umiddelbart efter slutfløjt.
– Det er altid svært at spille mod så kompakte hold, hvor vi skal spille hurtigt. Når man skaber så mange chancer mod en så kompakt modstander, ser jeg det ikke som en dårlig ting.
1-0-sejren over Omonia betyder, at Manchester United sidder ret solidt på andenpladsen i puljen med ni point, men bag Real Sociedad, der har gjort rent bord med 12 af slagsen. Dem møder United næste gang i turneringen.