UEFA bekræfter: De Gea bliver i United

David de Geas transfer til Real Madrid gik ikke igennem, og den spanske målmand kommer til at spille i Manchester United i den kommende sæson. Det bekræfter UEFA.

Manchester United og Real Madrid arbejde på højtryk for at få en handel for David de Gea færdiggjort mandag aften. Det forlød dog efter deadline, at det ikke var lykkedes, at få indberettet de nødvendige papirer.

Begge klubber har dog været tavse omkring transferen, men det europæiske fodboldforbund bekræfter nu, at handlen ikke gik igennem. På Twitter-kontoen står der, at David de Gea 100 procent sikkert kommer til at spille for Manchester United i den kommende sæson.

Målmanden har ikke spillet i denne sæson, på grund af hans – ifølge Louis van Gaal – manglende fokus. 

EDIT: Det går stærkt i disse dage. UEFA Har netop slettet deres tweet omkring David de Gea. Hvad det betyder er ikke til at vide.

Vi følger naturligvis sagaen tæt hele dagen, og er med helt frem til det engelske transfervindue smækker i om nogle timer.

Køb den nye Manchester United-trøje hos Unisport.dk eller hos Sportmaster.dk 

Forrige artikel

Kilder: De Gea-handel mislykket

Næste artikel

Real Madrid: Vi gjorde alt vi skulle

ANNONCE