Ung colombianer viser lovende takter inden skifte til United

17-årige Cristian Orozco skifter til United i sommeren 2026, når han er fyldt 18. For nylig imponerede den unge midtbanespiller mod Tysklands U-17-hold.

Manchester United har siden Sir Jim Ratcliffe’s indtog i klubben haft et større fokus på at købe unge spillere til fremtiden. Formålet er at få fat i de store talenter, inden de viser sig frem på en større hylde og dermed bliver langt dyrere.

Som Ratcliffe sagde i et interview kort efter, at han havde købt sig ind i klubben:

– Det er ikke klogt at købe Mbappé. jeg vil hellere finde den næste Mbappé. Læs mere om interviewet her.

Eksempler på unge spillere, klubben har hentet i denne periode, er Sekou Kone, Diego Leon, Ayden Heaven, den danske angriber Chido Obi – og senest Cristian Orozco.

Nyeste skud på stammen

Fabrizio Romano meldte den 2. oktober Here We Go: Den unge Colombianske midtbanespiller Cristian Orozco var blevet enig med United, om at skifte til klubben i sommeren 2026.

Midtbanetalentet kommer til klubben fra colombianske Fortaleza og kommer til at koste i omegnen af én million dollars.

Cristian Orozco er desuden anfører for Colombias U-17-hold, som for nylig mødte Tyskland.

Her er et kig på Orozcos aktioner og stats fra kampen:

 

Skriv et svar
Forrige artikel

— Vi skal ikke være Harlem Grobetrotters, lyder det fra Wilcox i ny podcast

Næste artikel

Fra skadeshelvede til stabilitet: Sådan har United løst problemet

ANNONCE