Lørdag morgen skrev den hollandske avis De Telegraaf, at Manchester United havde holdt et møde med Louis van Gaal om manager-jobbet i United og forhandlet det hele på plads. Manchester United afviser dog, at en endelig aftale er på bordet.
– Der er ikke noget at sige. Vi har ikke fået en ny manager. Når vi har noget at rapportere, vil vi annoncere det, siger en talsmand i klubben ifølge The Guardian.
De Telegraaf skrev tidligere, at van Gaal ønskede fire nye spillere til Manchester United, der dog ikke afviser, at mødet har fundet sted. Transferbudgettet er ifølge den hollandske avis på £80m.