De Telegraaf: Aftale med van Gaal klar

Louis van Gaal skal til Manchester United ifølge den hollandske avis De Telegraaf. Træneren for det hollandske landshold skulle angiveligt have indgået en aftale med United i går aftes. Det beretter avisen her til morgen.

Avisen beretter, at Ed Woodward og en unavngivet advokat de sidste par dage har opholdt sig i Algrave i Portugal, hvor Louis van Gaal i øjeblikket opholder sig forud for VM, for at forhandle en aftale på plads. 

Dette er dog ikke første møde med van Gaal, og avisen henviser til et påstået møde for 2 uger siden mellem parterne, hvor også medlemmer fra Glazer-familien skulle have deltaget.

Sidstnævnte skulle især være imponeret over hollænderes meritter fra tidligere. Dengang fik United dog klar besked: Afslut forholdet med Moyes først, og vi kan snakke om det.

Van Gaal skal dog først en tur til Brasilien med det hollandske landshold, og kan derfor først begynde når slutrunden er slut. Det har dog ikke afholdt ham fra at indgive sine første anbefalinger til styrkelsen af spillertruppen.

Sagen bliver selvfølgelig fulgt nøje på OldTrafford.dk.

Forrige artikel

Fergie: Giv Giggs jobbet

Næste artikel

United afviser van Gaal-aftale

ANNONCE