United ansætter direktør for datavidenskab

Klubben vil være bedre til at veksle data om til brugbar information for stab og spillere.

Dominic Jordan er Manchester Uniteds første direktør for datavidenskab. Den nye direktørs opgave bliver at forbedre måden, klubben bearbejder den store mængde af data, der er tilgængelig både i forhold til egne spillere men også på eventuelt kommende.

Det har længe været et kritikpunkt af United, at der ikke har været en synlig dataafdeling i klubben, men med den nye ansættelse håber fodbold direktør John Murtough på succes på området.

– Der er et stort potentiale i at forbedre de eksisterende kvaliteter, vi allerede har på området. Vi kan også skabe nye muligheder og integrere en nye måde at håndtere og bruge dataen på, siger John Murtough til manutd.com i forbindelse med nyansættelsen.

Han fortsætter.

– Vi kommer ikke til at erstatte de menneskelige aspekter. Trænerne vil fortsat bruge deres viden og dømmekraft og spillerne deres erfaring og instinkter. Men vi kan komplimentere de ting ved at bruge dataen smart, siger han.

Dominic Jordan kommer fra virksomheden N Brown Group, hvor han stod i spidsen for en afdeling på 30 datafolk, ingeniører og analysefolk, der skulle optimere en af Storbritanniens største onlineforretninger. Et længere interview med den nye direktør kan læses her.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her

 
Forrige artikel

Portugisisk United-duo finalister til Ballon d'Or

Næste artikel

Rashford modtager æresgrad for sin kamp mod børnefattigdom

ANNONCE