Wayne Rooney kan se frem til et nyt kontraktudspil fra Manchester United, hvis sommerens transfersaga, hvor Chelsea flere gange bød på ham, bliver lagt endegyldigt i graven.
Det skriver The Independent.ie søndag.
Angriberens nuværende kontrakt udløber i juni 2015, samme år hvor han fylder 30. Og ifølge avisens oplysninger ønsker United at tilbyde Rooney en ny kontrakt, der vil binde ham til klubben, indtil “han er et godt stykke inde i 30’erne”.
Kontraktudspillet bliver dog næppe lagt på forhandlingsbordet før efter nytår, da ledelsen vil sikre sig, at Rooney og Moyes kan finde ud af at arbejde sammen.
27-årige Rooney blev taget godt imod af hjemmepublikummet, da han var med i startopstillingen mod Chelsea på Old Trafford.