United betaler fortsat løn til rolleløse Phelan

Manchester United udbetaler fortsat løn til Mike Phelan, der ikke har haft en rolle i klubben siden i sommer.

Der triller fortsat løn ind på kontoen hos Mike Phelan fra Manchester United, skriver sportsmediet The Athletic mandag.

Det til trods for, at englænderen ikke har haft en rolle i klubben siden afslutningen af sidste sæson.

Phelan spillede for United i perioden 1989-1994, men er blandt mange af nutidens fans kendt for at være højre hånd under Sir Alex Ferguson. Han var en del af Fergusons stab fra 2000 og frem mod den skotske managers afgang i 2013.

I december 2019 vendte Phelan igen tilbage til Old Trafford for at støtte Ole Gunnar Solskjærs arbejde i klubben.

Erik ten Hag bragte ved sin ankomst i sommer sin egen stab til klubben uden at definere en rolle til Phelan.

Men da den 60-årige englænder fortsat har kontrakt med klubben frem til sommeren 2024, er han fortsat berettiget til at modtage løn.

Mandag blev Michael Carrick udnævnt som ny manager for Championship-klubben Middlesbrough. Ifølge The Athletic har Carrick overvejet Phelan mulig som assistenttræner.

Phelan har siden i sommer arbejdet som blandt andet fodboldekspert på tv.

Forrige artikel

Carrick udnævnt som ny cheftræner for Middlesbrough FC

Næste artikel

The Athletic: Ten Hag stiller Ronaldo ultimatum

ANNONCE