United dansede sig op på førstepladsen

Inden kampen gik i gang havde Manchester United modtaget glædelige nyheder fra London. Arsenal havde i en ellers overkommelig kamp smidt to point væk mod…

Inden kampen gik i gang havde Manchester United modtaget glædelige nyheder fra London. Arsenal havde i en ellers overkommelig kamp smidt to point væk mod bundproppen Birmingham. Det betød, at United med en sejr over Newcastle kunne erobre førstepladsen og for alvor melde sig ind i kampen om mesterskabet. Det udnyttede Fergusons drenge til fulde mod trænerløse Newcastle.

Allerede fra kampens start dominerede United, forsvarskæden blev rykket op og man spillede bolden rundt inden for egne rækker, uden Newcastle fik etableret noget sammenhængende spil. Den store synder blev Wayne Rooney, der brændte to kæmpechancer inden for de første tyve minutter. Først blev han spillet fri, men valgte at hamre til bolden med vristen, så den fløj en meter over målet. Anden gang first-timede han et indlæg fra O’Shea, men desværre for Rooney og United var den lige på Given.

Det var symptomatisk for første halvleg. United havde bolden, skabte en del chancer, men havde ikke det afgørende touch til at komme foran. Derfor sluttede første halvleg målløs. Newcastle havde kun en betydelig chance i første halvleg og den blev skabt af en dårlig clearing af O’Shea, men James Milner var uskarp og Ferdinand clearede den. Udover chancer vil man huske første halvleg for Rob Styles” pauvre dommerpræstation, som han fik Ferguson op af sædet flere gange.

Første gang var da Ronaldo blev fældet i feltet, og dommeren vinkede spillet videre. I langsom gengivelse var der tydelig kontakt, og derved var straffesparket klokkeklart. Anden gang var to minutter senere, da United igen appellerede for straffe. Det var Ryan Giggs, der i en nærkamp med Alan Smith blev væltet omkuld, men ud fra den langsomme gengivelse lignede det en reel kamp om bolden, og derfor var det en korrekt beslutning af dommeren at lade fløjten være tavs.

De mål, United ikke lavede i første halvleg, kom til gengæld efter pausen. Fra anden halvlegs start var United klart mere tændte og mere offensivt indstillet. Allerede kort efter pausen havde de en dobbeltchance, der begge blev reddet på stregen. United, og især Ferguson, ærgrede sig, men blot tre minutter efter kunne Unitedspillerne juble. United blev tildelt et frispark lige uden for feltet og vanen tro tog Ronaldo bolden i hånden. Normalt sparker han den over muren eller ind i muren, men denne gang listede han den under muren. Samtlige Newcastle spillere i Givens mur hoppede på den og skuddet røg ind bag Given, der dog havde hånden på. Det var en forløsning efter 49 minutters positionsspil.

Allerede fem minutter senere skulle United dog juble igen. Shay Given i Newcastle-målet bankede en clearing direkte ind i Cacapa og bolden røg hen til Ryan Giggs, som fladt lagde den indover. Den passerede hele vejen gennem feltet og ved bageste stolpe kunne en fri Tevez gøre det til 2-0 for United. Tevez fejrede igen sin scoring med den karismatiske sut. I denne stund lykkedes alt for United og det var de færreste der regnede med, at kampen ville blive alt andet end en United-sejr.

Mareridtet fortsatte for Newcastle, der tydeligvis var gået helt i opløsning. Rooney lagde en fremlægning af til Anderson, der med en blød inderside fandt en fri Ronaldo i feltet. Premier Leagues topscorer svigtede ikke og udplacerede Given i stor stil, og gjorde det dermed til 3-0. Det var Portugiserens 15. Premier League må,l og de færreste kan forstå, hvorfor denne mand kun er verdens tredje bedste ifølge FIFA. En sjov anekdote er, at det var Ronaldos første kamp med sine nye støvler. Det var der fokus på fra producernes side, og mon ikke Nike får mange ordrer på netop denne model efter Ronaldos indsats i dag?

Rooney havde en offday: Han brændte chance på chance og var tydelig irriteret over egen indsats. I det 84. minut overstrålede han dog alt og alle. Med et følt halvliggende vristspark fandt han Ferdinand ved bageste stolpe, der hamrede den ind til 4-0. Newcastle-spillerne lignede kegler på en træningsbane og det udnyttede Ferguson ved at give nogle af de unge spillere chancen. Nani og Danny Simpson kom ind og fik et lille kvarter. Simpson gjorde sig bemærket med flotte fremstød og var tæt på at score sit første Unitedmål i to situationer. Desværre kunne man se, hvorfor han er højreback og ikke angriber. Hvad Simpson ikke kunne, formåede Ronaldo til fulde. Han fuldbyrdede sit hattrick et minut før tid, da han køligt satte Cacapa af med en hælfinte og via en Newcastle fod gjorde det til 5-0. Det var Ronaldos første hattrick i den røde trøje, og han kronede en sublim indsats på bedste manér.

Newcastle fik dog ikke lov at slippe endnu. Først blev et indlæg fra O’Shea sparket op på indersiden af overliggeren af Tevez og røg ned ved stregen og ud igen. Linjevogteren så den inde og United var foran 6-0. På replayen er det meget svært at vurdere, om bolden faktisk var over stregen eller ej, men målet talte og ydmygelsen af Newcastle var total. Typisk for hold i Newcastles situation, gik det helt galt til sidst. Den gamle Unitedkending Alan Smith fik rødt kort for provokation af dommeren og Newcastle endte kampen som et ydmyget bundhold.

Sejren til United betyder at førstepladsen igen er besat af mestrene og med den fantastiske indsats i dag er United atter storfavoritter til at løfte pokalen til maj.

Karakterer:

Van der Sar 7 Solid indsats. Redder det han skal.
O”Shea 6 Usikker kamp. Hvorfor er han foran Simpson i køen?
Ferdinand 8 Sikker som altid. Kroner indsatsen med et mål.
Vidic 7 Solid indsats. Ingen fejl.
Evra 7 Offensiv som altid, men for indirekte når han har bolden.
Ronaldo 10 Kommentarer overflødige. Tre mål og MOM.
Carrick 8 Rejste sig efter de seneste ugers kritik. Fordelte bolden godt.
Anderson 8 Arbejder som en hest. Flot assist til Ronaldo
Giggs 7 Lidt sløv start, men kæmper godt og skaber 2-0 målet.
Rooney 6 Brænder mange store chancer.
Tevez 8 Solid arbejdsindsats kronet med to mål.

Simpson 7 Flotte fremryk i sine få spilleminutter.
Fletcher (uden for bedømmelse)
Nani (uden for bedømmelse)

Forrige artikel

Huntelaar spøger i United

Næste artikel

Saha er ikke langtidsskadet

ANNONCE