United-emne vil ikke skifte

FC Barcelona-spilleren siger, han ikke har udtalt, at han vil væk, men at han kan blive nødt til det, hvis han vil have spilletid.

Den spanske landsholdsspiller fik en hovedrolle, da han afgjorde gårsdagens Super Cup finale efter at være blevet skiftet ind. Efterfølgende benægtede han, at han skulle have ønsket et skifte, som Barcelonas sportsdirektør udtalte før kampen.

– Sportsdirektøren udtaler, jeg har sagt, jeg vil væk. Det burde han ikke sige, da jeg knap har snakket med ham. Jeg har snakket med flere heriblandt præsidenten (Josep Bartomeu, red.), da det her en en svær situation for mig. Jeg ved ikke, hvad der sker, men jeg vil altid være Barca-fan.

– Jeg har ikke lyst til at skifte. Situationen handler dog om spilletid, udtalte Pedro efter kampen ifølge The Guardian.

Før kampen udtalte Robert Fernandez, der er sportsdirektør i Barcelona, at Pedro havde bedt om et skifte, og at klubben ikke vil acceptere et bud under spillerens frikøbsklausul, der er på 21 mio. engelske pund.

Køb den nye Manchester United-trøje her og få den leveret direkte til døren

Forrige artikel

Pedro afgører målrig Super Cup

Næste artikel

Bryan Robson håber, De Gea bliver

ANNONCE