United-fans i lille protest ved Carrington – Rangnick forstår frustrationerne

Omkring 20 demonstranter var i en “stille og fredelig” protest foran Carrington fredag.

Glazer-familien skal sælge Manchester United, hvis det står til de små 20 mennesker, der fredag omkring middag protesterede mod den amerikanske familie.

Ifølge The Guardian og BBC betød demonstration, at politiet måtte tage stilling ved indgangen til Carrington, men det hele forløb fredeligt, lyder det.

Tidligere har klubben kommenteret på protesterne, og de lægger vægt på, at fansene har ret til deres holdning, og at de fortsat arbejder på at styrke båndet til dem

På dagens pressemøde blev Ralf Rangnick også spurgt ind til protesterne og dem, der er planlagt i morgen. Og den tyske træner udtrykker forståelse for klubbens fans.

– Vi ved, at fodbold handler om følelser. Jeg tror godt, vi alle kan sætte os ind i, at fansene er skuffede over vores placering i ligaen og præstation mod Everton, siger han og fortsætter.

– Men jeg mener, at vores fans er blandt de bedste – hvis ikke de bedste i England – og så længe de protesterer fredeligt og stadig støtter os på stadion, så har de ret til at protestere, synes jeg.

I denne uges udgave af vores podcast vender vi også de tilbagevendte protester mod Glazer-familien. Den kan du høre her.

Forrige artikel

Podcast: Nye Glazer-protester - Ændrer det noget?

Næste artikel

Matic bekræfter: Forlader United efter sæsonen

ANNONCE