United har stadig flest af egen avl

På trods af salg af flere spillere og indkøb af store stjerner, så er Manchester United fortsat den klub med flest spillere af egen avl blandt Premier Leagues store klubber.

Mange kritikere har stillet spørgsmålstegn ved Manchester United ageren på transfermarkedet denne sommer, men når alt kommer til alt, så har Manchester United fortsat en del spillere af egen avl i sin trup.

Det fremgår tydeligt af dagens registrering af spillere i Premier League, hvor konkurrenter som Chelsea kun har registeret 3 spillere af egen avl i deres 25 mands store trup.

Manchester United har registreret hele 12 såkaldte “home grown” spillere på trods af klubben har sluppet 6 britiske spillere denne sommer.

Klubben med flest homegrown spillere er Burnley med 19.

Listen, som Premier League offentliggjorde i dag, afslører følgende tal for ligaens største klubber:

  • Arsenal – 8
  • Chelsea – 3
  • Liverpool – 9
  • Manchester City – 8
  • Manchester United – 12
  • Tottenham – 6

📝 Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.


Forrige artikel

Di Maria strålede for Argentina

Næste artikel

Medie: Rojos arbejdstilladelse på plads

ANNONCE