United henter ung belgier

16-årige Indy Boonen har skrevet under med United, og får følgeskab af hans 13-årige lillebror.

Manchester United har i dag hentet 16-årige Indy Boonen fra den belgiske klub Gent. Den unge offensive midtbanespiller skulle i følge belgiske HLN have skrevet under på en aftale for de næste tre år med United.

Han har flere gange de seneste år været på Carrington til prøvetræning, og har altså nu skrevet under med van Gaals unge tropper. Og det unge stortalent, der allerede har spillet flere ungdomslandskampe for Belgien, er lykkelig for aftalen med United.

– Træningerne er virkelig hårde, men jeg bliver slet ikke træt, for det er som en drøm at have skrevet under med United, siger Indy Boonen.

Det unge venstrebenede talent får følgeskab af hans lillebror, den blot 13-årige Seppe Boonen, der også skifter til United. Han regnes for at være et af Belgiens største unge målmandstalenter.

Forrige artikel

PSV-komet kan skifte til sommer

Næste artikel

OldTrafford.dk debatforum virker igen

ANNONCE