United indgår aftale med EA Sports

Manchester United har indgået et partnerskab med EA Sports. Dermed kan United-fans fremover se frem til lidt ekstra i posen i spilgigantens populære FIFA-serie.

Manchester United har indgået en treårig aftale med den amerikanske spilgigant, EA Sports, som dermed bliver klubbens officielle spil-partner.    

Og i United er man glade for at have indgået samarbejdet med en af verdens største sportsspilsproducenter.

– At bringe sportsfans tættere sammen ligger i EA Sports DNA. Ved at have disse innovatører med ombord i vores globale familie af partnere lover vi, at vores 659 millioner følgere kan se frem til fremragende indhold i de kommende sæsoner, lyder det i en pressemeddelelse på klubbens officielle hjemmeside. 

EA Sports er skaberen af den særdeles populære spilserie FIFA. United-fans med hang til gaming kan dermed se frem til lidt ekstra lir i det nye FIFA 17, hvor du blandt andet får adgang til unikke interaktive features hvor du kan komme tættere på klubben på en ‘ny og innovativ måde’, som det lyder i pressemeddelelsen.

Med partnerskabet bliver United også flagskib i EA Sports’ nye sidegren i FIFA-spillet, FIFA 17: The Journey, hvor du spiller et ungt supertalent, der er på tærsklen til et gennembrud. Her vil United være frontfigur i reklamematerialet, og i den officielle trailer, som du kan se nedenfor, spiller Manchester United dermed en central rolle. 

 

 

Bestil den nye Manchester United-trøje her

ZLATAN, Mkhitaryan, Rooney, Martial… Oplev de store stjerner LIVE! Få hjælp til den ultimative rejse her

Bliv klar til den nye sæson – Få Uniteds kampe direkte ind i din kalender her

 

Forrige artikel

Podcast: OldTrafford.dk gæster Mediano

Næste artikel

Lindegaard: United er forandret

ANNONCE