Gareth Bale er tilsyneladende på nippet til at sprænge alle realismeskalaer med sin multimillionstransfer til Real Madrid, og det sætter flere Galácticos’ fremtid i klubben i fare – deriblandt 24-årige Mesut Özil.
Den tyske landsholdsspiller frygter, at waliserens tilgang betyder meget mindre spilletid til ham, og dermed mindre chancer for, at han bliver udtaget til Tysklands VM-trup til næste sommer.
Manchester United skal altså slå deres egen transferrekord på ca. 31 millioner pund for at hente kreatøren til Old Trafford. Andetsteds kan man læse, at den anerkendte, spanske journalist, Josep Pedrerol, melder om, at der i dag vil blive lagt et bud på en ”stor spiller” fra Bernabeu.