United kan opnå defensiv rekord i Europa League

Holder Manchester United nullet i morgen, er det første gang i turneringens historie at et hold går igennem gruppespillets første fem kampe uden at indkassere et mål.

Ole Gunnar Solskjær er rejst til Nur-Sultan i Kazakhstan med en trup primært bestående af akademispillere. United har allerede sikret sig avancement fra gruppen, så det er en oplagt mulighed for at give de unge førsteholdserfaring i en kamp hvor der ikke er det sædvanlige resultatmæssige pres.

I forhold til kvalifikation er United videre, men førstepladsen er endnu ikke sikret. AZ ligger i øjeblikket på andenpladsen i gruppen med otte point, to mindre end Uniteds ti.

United har til gengæld den bedste defensive rekord i turneringen – fire clean sheets ud af fire mulige. Fortsætter de den stime i morgen sættes der ny rekord i Europa League. Det virker sandsynligt når man overvejer at Astana indtil videre kun har scoret en enkelt gang i turneringen. De har desuden den næstværste defensive statistik (efter Luxembourgske Dudelange) – 14 mål lukket ind i fire kampe (kun et af dem scoret på Old Trafford).

Så United burde på papiret få muligheder, men deres skudstatistik på udebane i turneringen er forfærdelig – Solskjærs tropper har kun formået at ramme mål en gang i de to udebanekampe indtil videre, og det var på Martials straffesparksscoring mod Partizan.

Så de unge drenge har noget at spille for i morgen, både bagi og oppe foran. Forhåbentlig ser vi et par af de nye navne sprudle på europæisk fodbolds fjerneste udebane.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Solskjær går Neville i rette: Mine beslutninger handler om klubben

Næste artikel

Solskjærs U19-drenge møder Astana i træningskamp

ANNONCE