United-målmand vil lejes ud

På trods af Edwin van der Sars halvlange skadespause, Ben Fosters vaklende præstationer og Tomasz Kuszczaks manglende evne til at slå igennem, har Ron-…

På trods af Edwin van der Sars halvlange skadespause, Ben Fosters vaklende præstationer og Tomasz Kuszczaks manglende evne til at slå igennem, har Ron-Robert Zieler stadig lange udsigter til førsteholdsfodbold i Manchester United. Ben Amos og Zieler kæmper om pladsen som fjerdevalg i klubben, men det er ikke tilfredsstillende for den lovende keeper.

Tyske Ron-Robert Zieler kom til fra FC Köln og har siden optrådt på ungdomshold såvel som reserveholdet i Manchester United. Men i det nye år vil den determinerede målvogter prøve sig af et sted, hvor han kan blive lovet regelmæssige førsteholdsoptrædener på en lejekontrakt.

”Jeg vil tage næste skridt i min karriere, og jeg har snakket med manageren om det. Han forstår mig udmærket. Jeg har altid opført mig loyalt over for klubben, og sådan fortsætter jeg. Men hvis muligheden byder sig, vil jeg gerne prøve mig af et andet sted til vinter,” siger 20-årige Ron-Robert Zieler om sin situation.

Ron-Robert Zieler er til gengæld førstevalg i Tysklands U20-trup, der i øjeblikket deltager i U20-verdensmesterskaberne i Egyptens hovedstad Cairo.

Her til aften kvalificerede Tyskland sig til kvartfinalerne, da de i overtiden snød Nigeria og stjal sejren med 10 mand 3-2. Ron-Robert Zieler stod hele kampen og kan se frem til at skulle møde favoritterne fra Brasilien i kvartfinalerne.

Forrige artikel

United flyttes fra Boxing Day

Næste artikel

Hargreaves desperat efter comeback

ANNONCE