United melder ud: Alt gik efter planen

Manchester United er her til eftermiddag kommet med en udtalelse ovenpå gårsdagens dramatiske begivenheder. Alt forløb efter planen, lyder det blandt andet.

Manchester United måtte i går udsætte deres kamp mod Bournemouth på grund af frygt for en terrortrussel. Det skete, efter man havde fundet en mistænkelig, bombelignende genstand, hvorfor stadion blev evakueret.

I en officiel skrivelse har klubben nu kommenteret begivenhederne, der førte til, at hele stadion måtte evakueres og kampen udsættes til tirsdag aften. Her lyder det, at alt forløb efter planen.

Forløbet

På klubbens hjemmeside beskriver man forløbet således:

  • Efter opdagelsen af en mistænkelig pakke arbejdede politiet og klubben effektivt og tæt for at identificere truslen, få folk i sikkerhed og evakuere området roligt og effektivt. 
  • Begge holds fans opførte sig eksemplarisk, og evakueringen, der er den første af sin slags i Storbritannien, var en stor succes.
  • Efter grundig eftersøgning har apparatet vist sig at være blevet efterladt ved en fejl fra træningsøvelser foretaget af hundeførere fra en underleverandør. 
  • Eftersom apparatet ingen sprængstoffer indeholdt og var blevet brugt i en øvelse beregnet på førerne og ikke hundene, kunne det heller ikke være blevet opsnappet af de søgehunde, som rutinemæssigt gennemsøgte stadion inden kampen.

Ville gøre det samme igen

Klubben gør det desuden klart, at man ville gøre præcis det samme, såfremt en ligeså uheldig situation skulle opstå i et sted fremtiden.

– Efter situationen var identificeret havde klubben og politiet ingen anden udvej, end at behandle situationen som en terrortrussel – vi kunne ikke have forudsat, at det var en fejl fra en træningsøvelse. Skulle den samme situation opstå i fremtiden ville vi have truffet de samme valg.

– Vi har arbejdet meget tæt sammen med politiet og anti-terrorspecialisterne i mange år efterhånden, og vi nyder godt af deres hjælp på daglig basis.

– I forhold til morgendagens flyttede kamp mod Bournemouth arbejder vi tæt sammen med Greater Manchester Police for at sikre, at sikkerheden til kampen fortsætter med at være af den allerhøjeste prioritet.

– Vi er i gang med at gennemføre en grundig evaluering af episoden, og med hjælp fra politiet vil vi kunne dele vores konklusioner fra resten af kampen. Vi har fået en masse værdifulde lektioner fra gårsdagens forløb, og det er vigtigt, at disse fund bliver delt med de øvrige stadionoperatører, sådan at vi kan sikre, at publikums sikkerhed fortsat vil have førsteprioritet for os alle.

I kølvandet på gårsdagens situation har klubben desuden meldt ud, at fansene, der gik glip af gårsdagens kamp, vil blive kompenseret og tildelt billetter til den omflyttede kamp.

Det nye tidspunkt for Manchester Uniteds sidste ligakamp er fastsat til i morgen, tirsdag d. 17. maj, kl. 21.00 dansk tid.

Den nye udebanetrøje er kommet – Se den her!

Klik her og følg med i sommerens lanceringer af Manchester Uniteds trøjer.

Forrige artikel

Rashford udtaget til EM-bruttotrup

Næste artikel

Sky-eksperts råd til United: Hent Zlatan!

ANNONCE