United og Liverpool får mundkurv af FA

Sir Alex Ferguson og Kenny Dalglish bør gøre klogt i ikke at komme med nogen statements, der kan gyde olie på de allerede oprørte vande forud for FA Cup-…

Sir Alex Ferguson og Kenny Dalglish bør gøre klogt i ikke at komme med nogen statements, der kan gyde olie på de allerede oprørte vande forud for FA Cup-kampen mellem United og Liverpool i slutningen af januar.

Således har FA sendt et brev til de to klubber med retningslinjer, der skal være med til at kølne den ophedede rivalisering efter Luis Suarez’ racismedom. Det skriver The Independent.

Ifølge avisen har fodboldforbundet gjort det klart, at de mere eller mindre forventer total tavshed fra især Ferguson og Dalglish forud for kampen, der skal spilles på Anfield.

Manchester United er i forvejen blevet tildelt hele 6000 billetter mod de normale 2000 grundet de specielle regler i FA Cuppen, hvilket betragtes som et logistisk mareridt for Merseyside-politiet.

FA har derfor også besluttet at indsætte en tilskuerobservant til kampen, der uden tvivl vil byde på ekstra meget larm på lægterne.

Liverpool er i forvejen røget ind i endnu en racismesag, idet en eller flere tilskuere på The Kop kom med racistiske udfald mod en Oldham-spiller i fredags.

Den endelige kampdato er endnu ikke fastlagt, men sikkert er det, at det bliver den 28. eller 29. januar.

Forrige artikel

Præsidentdrøm er et stunt

Næste artikel

Berbatov månedens spiller i december

ANNONCE