United planlægger stor Asien-tur

Ifølge avisen The People er United i gang med forberedelserne til en asiatisk turné, hvor hele fire lande skal besøges. Det anslås, at United tjener intet…

Ifølge avisen The People er United i gang med forberedelserne til en asiatisk turné, hvor hele fire lande skal besøges. Det anslås, at United tjener intet mindre end 10 mio. pund på på den store turné.

Ikke overraskende meldes Malcolm Glazer og slæng at være drivkraften bag endnu en lang og udmattende tur til Fjernøsten. Ifølge avisen er det en vigtig del af amerikanerens forretningsplan at sende sit hold til Asien så tit som muligt, så han kan maksimere indtægterne fra den del af kloden.

Det er også derfor, at United denne gang skal besøge fire lande og spille en enkelt kamp hvert sted. Kina, Japan, Sydkorea og Malaysia menes der at være tale om.

Manchester United har endnu ikke meldt noget officielt ud omkring planerne for den kommende sommer.

Forrige artikel

Medier sender Beckham til Manchester

Næste artikel

Huntelaar kommer ikke i januar

ANNONCE