United havde ikke mulighed for at trække modstandere fra de største ligaer i Europa, og derfor blev en mulig kamp mod Lyon regnet for den sværeste opgave.
United mødte blandt andet Lyon i 2004 i Sir Alex Fergusons kamp nummer 1000, hvor det blev til en 2-1-sejr på Old Trafford. Tidligere i den sæson havde United fået 2-2 på Stade Gerland i Lyon efter at have været nede 0-2.
Det er netop også i Lyon, at ottendedelsfinalen tager sin begyndelse d. 19. eller 20. februar næste år. Der er returkamp på Old Trafford to uger senere.
Uniteds engelske kolleger fik en noget blandet lodtrækning. Arsenal og Liverpool delte de milanesiske storhold mellem sig, så AC Milan skal til Emirates og Inter til Anfield, mens Chelsea slap med Olympiakos.