United tæt på sejr i en dramatisk kamp mod Chelsea

Ikke siden Sir Alex Ferguson takkede af i Manchester United, er det lykkes den nordengelske klub at hente en sejr ude mod Chelsea. Det skete heller ikke i denne omgang.

Landsholdspausen lod i kampens begyndelse til at have gjort godt for Manchester Uniteds fysiske og mentale tilstand. Det var hvert fald et positivt udtryk, som spillerne kom på banen med. Træner José Mourinho havde til dagens kamp ikke valgt at ”parkere bussen”. Tvært imod. Når Manchester United havde bolden, ville de fremad med masser energi og direkte spil. Det skal dog siges, at respekten for Chelsea ikke var til at tage fejl af, og United var disciplineret så snart Chelsea havde bolden på deres banehalvdel.

Generelt var det tydeligt to hold, som havde stor respekt for hinanden og derfor forsøgte at lukke ned for deres modstanders offensiv. Særligt havde United stor respekt for månedens spiller for september, Eden Hazard. Han formåede også at skaffe kampens første reelle chance efter 10 minutter. Et frispark fra en farlig position, som brasilianske Willian tog sig af den. Hans skud fløj dog langt over målet.

På trods af Manchester Uniteds direkte spil skulle der gå et kvarter før de skulle true Chelseas mål. Romelu Lukaku fik dog ikke ordentligt ram på bolden, som hverken blev en tværaflevering til Martial eller en afslutning på mål.

Skidt opdækning af Pogba

Fem minutter senere kom kampens første scoring. Chelsea med Hazard i spidsen, pressede et hjørnespark ud af United. Ved hjørnesparket fik Paul Pogba ikke fulgt med Rüdiger, som helt umarkeret kunne heade bolden ind bag David de Gea. Den franske stjerne skældte højlydt ud efterfølgende. Om det var på sig selv eller Lindelöf var ikke til at gennemskue.

Den energi og selvtilid som United lagde for dagen, lod til at forsvinde og nogle af de negative tendenser fra tidligere kampe kom til overfladen. Det var derfor Chelsea, som dominerede og sad på bolden resten af halvlegen dog uden at blive farlige.

Billedet fra første halvleg fortsatte de første ti minutter af anden halvleg, hvor Chelsea allerede fik tilspillet sig en chance kort efter dommerens igangsætning.  Alvaro Morata vendte fremragende rundt med bolden, men skuddet sad inden for United målmandens rækkevidde.

Dobbeltchance til United

Efter 54. minutter opstod en dobbeltchance til Manchester United. I en situation hvor Chelsea havde en skadet Marcos Alonso liggende i feltet, fastholdte gæsterne presset i feltet, hvilket kastede en forløsende scoring af sig. Mata forsøgte i første omgang med en flugter, som blev reddet og efter lidt klumpspil endte den på fødderne af Anthony Martial, som tæt på mål hamrende bolden ind.

Scoringen ændrede kampens karakter, hvor særligt Manchester United fik blod på tanden. Den føromtalte energi og selvtillid var tilbage hos ”De røde djævle”. Generelt gjorde udligningen kampen mere dynamisk og intens. Spillet bølgede frem og tilbage, men hvor det tidligere var Chelsea , der var farlige, var det pludselig gæsterne fra United som pressede mest på.

Det betød dog ikke at Chelsea ikke kunne presse United. Særligt virkede United sårbare overfor dødboldsituationer. Det kom  også  til udtryk ved et indlæg, hvor Smalling så lidt tung ud overfor David Luiz. Brasilianeren brændte den store mulighed. Minutterne senere måtte David de Gea hive en stor redning op af hatten for at holde London-klubben fra fadet.

Fremragende scoring af Martial

Kort efter kom kampens højdepunkt. Martial modtog bolden kort udenfor feltet, tog et kort træk og sparkede bolden tørt ind i Chelseas mål. En fremragende scoring af franskmanden, og United-spillerne kunne løbe jublende ud til ham. 1-2 til gæsterne fra Manchester.

Det sidste kvarter blev fra Uniteds side brugt på at trække tiden og spille defensivt. Chelsea forsøgte ihærdigt at spille sig frem til en scoring, men United formåede at holde formstærke Hazard og co. I skak. Det var vel og mærket lige indtil det 96. minut i kampen, hvor Ross Barkley heldigt fik sparket bolden ind. Scoringen fik en fra Chelseas stab til at juble foran Uniteds bænk, hvilket fik sindet i kog hos José Mourinho.

Dermed formåede United og José Mourinho ikke at hente en sejr på udebane mod London-klubben.

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Startopstillingen mod Chelsea

Næste artikel

Mourinho: Chelsea-assistent har sagt undskyld

ANNONCE