(Photo by Grant Halverson/Getty Images)
For tredje år i træk skal Manchester United på Pre-Season Tour i det amerikanske land. Det bekfræfter klubben på deres hjemmeside.
I 2023 og 2024 var United i USA på deres egen-reklamerede Tour, MU TOUR. Denne gang er det for at deltage i Premier Leagues ”Summer Series”, som har været i USA siden 2022. Førhen har eventet også været i Asien under navnet ‘Premier League Asia Trophy’, som sidst blev afholdt i 2019.
Der er fire klubber med til turneringen, som på kryds og tværs skal spille imod hinanden. Udover United er Everton, West Ham og Bournemouth også med.
Manchester United skal spille i tre forskellige byer. New York City, hvor MetLife Stadium danner rammen om en duel mellem de to ‘Uniteds’ i turneringen, er den første by. West Ham og Manchester. MetLife skal også huse VM-Finalen i 2026 og Finalen i klub-VM til sommer.
MetLife er NFL’s største aktive stadion med plads til 80.000 og bliver ”til dagligt” brugt af New York Jets og New York Giants i NFL.
I 2023 vandt United 2-0 over Arsenal på MetLife i den første kamp i 2023-udgaven af MU Tour USA.
Dernæst skal United en tur vestpå til C-Town, når Soldier Field i Chicago er slagmarken for en duel mellem Bournemouth og United. Soldier Field er en af de ældste arenaer i USA. Både MLS-holdet, Chicago Fire og NFL-holdet, Chicago Bears bruger Soldier Field til deres hjemmekampe.
United har spillet en kamp på Soldier Field før, da De Gea i 2011 fik sin uofficielle debut for klubben. Det var mod netop Chicago Fire.
Til sidst skal United et smut forbi det sydlige USA, når bussen ruller til Atlanta, Georgia. Her venter Everton og Mercedes-Benz Stadium. Arenaen er den nyeste af de tre, som United skal spille på. Det blev åbnet i 2017 og har et tag på, som kan forme sig som Mercedes-Benz’ logo.
Atlanta Falcons bruger i NFL-sæsonen dette stadion som hjemmebane. Det samme gør Atlanta United i MLS.
Kampogrammet for Premier League Summer Series ser indtil videre således ud:
Manchester United – West Ham, MetLife Stadium, New York City, New Jersey: 26. juli 2025 kl. 01:00 Dansk tid.
Manchester United – Bournemouth, Soldier Field, Chicago, Illinois: 30. juli 2025 kl. 04:30 Dansk tid.
Manchester United – Everton, Mercedes-Benz Stadium, Atlanta, Georgia: 3. august 2025 kl. 00:00 (natten til d. 4)
Hvis man er på sommerferie i USA og gerne vil se United på Pre-Season tour, kan man købe billetter på Premier Leagues hjemmeside – indtil videre kan man kun skrive sig op, men United melder, at billetter sættes til salg på torsdag.