United tilbage på sporet med sikker sejr

Med en sikker 3-0-sejr over mestrene kan Manchester United endelig sætte tre point på kontoen igen.

Manchester United skulle her til eftermiddag forsøge at komme tilbage på vindersporet, da mestrene fra Leicester tog i mod på King Power Stadium. Det modsatte opgør endte 4-1 til United, og hvis top-fire drømmen fortsat skulle bevares, var kravet ige sejr.

Første halvleg startede langsomt ud med to hold, der helt tydeligt lige skulle se hinanden an. Leicester City virkede fra start mere opsatte end i de tidligere kampe, hvor især genpresset på United-spillerne fungerede fint for mestrene i kampens indledning.

Rashford fik kampens første store chance efter godt 20 minutter, da han ikke formåede at omsætte en fremragende omstilling til mål. Rashford fik også kampens næste store chance, da hans skud helt nede ved stolpen blev afvist af Schmeichel.

Mod slutningen af halvlegen satte Manchester United sig mere og mere på spillet, men de helt store chancer var fortsat en mangelvare.

Da man efterhånden havde indstillet sig på en målløs første halvleg slog Manchester United pludseligt til. Efter 42 minutter omsatte Mkhitaryan en friløber til mål. Armeneren var simpelthen hurtigere end det tunge Leicester-forsvar, og med en klinisk afslutning var Manchester United foran.

Der skulle kun gå et minut, før Manchester United fordoblede føringen. Antonio Valencia slog et præcist indlæg ind i feltet, og så gjorde Zlatan, hvad han gør bedst. Med en følt inderside bragte han United foran 2-0, og dermed kunne holdet gå til pause med en komfortabel føring.  

Anden halvleg startede, som første halvleg sluttede. Mata og Mkhitaryan spillede bande med hinanden, og så kunne Juan Mata let øge føringen til 3-0. Leicester City så utroligt passive ud ved målet, og derfor forventede man egentlig ikke, at det var kampens sidste scoring. 

Efter 58 minutter fik Leicester City en god chance for at reducere, da de blev tildelt et frispark lige uden for feltet. Mahrez skud gik dog snert forbi David de Geas mål, og derfor kunne United ånde lettet op. Leicester City fortsatte herefter med en lille opblomstring, men de havde svært ved at skabe de helt afgørende momenter.

Mata fik efter godt en times spil en gylden mulighed for at gøre det til 4-0, men helt utroligt kunne han ikke passere Schmeichel fra en helt fri position. Utrolig sløset fra den ellers så teknisk stærke spanier. 

Efter den store mulighed til Mata kom der en smule ro over kampen igen. Det virkede til, at Manchester United var ganske tilfredse med resultatet, og Leicester havde simpelthen ikke midlerne til at gøre noget ved det. 

Manchester United spillede blot bolden rundt om Leicester-spillerne i kampens sidste periode, som mest mindede om en træningssession. De tre point var sikrede allerede efter første halvleg, og med denne sejr rykker United nu meget tættere på de sjove placeringer i ligaen. 

Manchester United har nu for en gangs næsten en uges restitueringstid. Først lørdag skal holdet i aktion igen, når Watford venter på Old Trafford. 

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Bliv klædt på: Køb Manchester Uniteds trøje hos Unisport.dk her (så støtter du OldTrafford.dk). 

GRUPPETUR: Tag med på vores OldTrafford.dk gruppetur for danske United-fans. Læs mere her

Total
0
Shares
Forrige artikel

Startopstillingen vs Leicester

Næste artikel

- Taktiske ændringer var planlagt

Relaterede artikler
Total
0
Share