United undersøger Jones-skade

Phil Jones vil i løbet af i dag bliver undersøgt for den skade, han pådrog sig i Englands sejr over Schweiz.

Manchester Uniteds lægestab vil i dag undersøge omfanget af Phil Jones’ skade. 

Den 22-årige forsvarsspiller måtte i går forlade banen i det 77. minut i Englands 2-0-sejr over Schweiz i EM-kvalifikationen. 

Ifølge Sky Sports tyder det umiddelbart på, at det er haserne, den er gal med hos Jones. 

Phil Jones har siden skiftet til United fra Blackburn i 2011 været plaget af lange perioder med skadespauser. 

Hvis Jones igen bliver tvunget til at se med fra lægterne, er det skidt nyt for Louis van Gaal, der har haft store problemer med forsvaret i Manchester United i sæsonens første fire kampe. 

Til gengæld tyder det på, at både Marcos Rojo og Luke Shaw kan få debut på søndag mod QPR. 

Forrige artikel

Så dyr var Moyes for United

Næste artikel

Rafael træner med igen

ANNONCE