United: Vi undersøger klage over Lukaku-sang

Manchester United bekræfter, at den undersøger kritikken af den nye sang om Romelu Lukaku, der beskyldes for at være racistisk.

En ny sang om Romelu Lukaku, der er blevet kritiseret for dens ordlyd, får nu Manchester United til at indlede en undersøgelse. 

Tidligere på dagen bekræftede antitracisme-organisationen Kick It Out, at man har henvendt sig til klubben, da man anser hymnen for at være stødende over for sorte mennesker. Kort fortalt handler sangen om, at Lukaku er en målmaskine med et stort lem. 

– Manchester United er i dialog med de relevandte myndigheder angående sangen og vil gribe til handling alt afhængig af, hvilket råd den får, lyder det fra klubben i en udtalelse ifølge Sky Sports. 

Her slår den dog samtidig fast, at man fortsat ikke har modtaget klager fra fans, spillere eller andre grupperinger, der har følt sig stødt. 

– United har en nultolerance-politik over for enhver form for racisme. Greater Manchester Police har ikke modtaget nogen form for klager over sangen. 

Lukaku-sangen blev første gang sunget under Champions League-sejren mod FC Basel i sidste uge og blev angiveligt hørt igen på stadion under søndagens kamp mod Everton. 

Det er anden gang i denne sæson, at en fodboldsang får negativ opmærksomhed i Premier League. Chelseas Alvaro Morata har således bedt klubbens tilhængere om at stoppe med at synge, at han hader “yids”  – et nedsættende ord om Tottenham og dets jødiske baggrund. 

Romelu Lukaku har ikke udtalt sig om emnet. 

Læs mere om:

Bliv klædt på: Køb Manchester Uniteds trøje hos Unisport.dk her (så støtter du OldTrafford.dk). 

GRUPPETUR: Tag med på vores OldTrafford.dk gruppetur for danske United-fans. Læs mere her

Total
0
Shares
Forrige artikel

Rashford nomineret til Golden Boy-prisen

Næste artikel

Darmian: Liga Cuppen skal blive på vores hænder

Relaterede artikler
Total
0
Share