United vinder sommerens første træningskamp mod Rooneys Derby

Der var flere unge spillere, der kom ind og fik minutter i benene dagens træningskampe mod Derby.

Før dagens kamp havde Ole Gunnar Solskjær sagt, at træningskampe handler mere om spillernes fitness end resultatet, men ikke desto mindre kunne han se sit relativt unge mandskab besejre Derby med 2-1 på udebane.

De unge United-spillere var ovenpå fra kampens start, og da Tahith Chong bragte holdet foran med 1-0 var det helt fortjent. Efterfølgende kom Derby med, og det blev en lige kamp, hvor Tom Heaton i sit comeback for United måtte lave et par gode redninger.

Der blev lavet godt med udskiftninger fra begge hold i pausen, og det gik udover spillets kvalitet. Facundo Pellistris mål til 2-0 fejlede dog ingen ting, da han flot rundede Derbys målmand og satte bolden i et tomt mål efter godt samspil med Shola Shoretire.

Derbys Kazim-Richards fik reduceret med et kvarters tid igen.

United startede ud således: Heaton; Wan-Bissaka, Mengi, Tuanzebe, Williams; Levitt, Garner, Elanga, Mata, Chong; Greenwood.

Kampens resultat: 
Manchester United 2-1 Derby

Målscorere: 
Tahith Chong 17′
Facundo Pellistri 59′
Kazim-Richards 70′

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Spanske medier: Varane-handlen tæt på done deal

Næste artikel

OT.dk transferoverblik: Sancho og Varane kan blive præsenteret på samme tid

ANNONCE