68 kasser i 86 kampe. Så mange mål scorede Radamel Falcao på to sæsoner i Atletico Madrid. Det står i skærende kontrast til de fire mål, han har scoret i United-trøjen indtil videre.
Det engelske medie Daily Star skriver, at Falcao får chancen for at skifte det engelske ud med det spanske til sommer. Eftersigende står Valencia klar i kulissen med en kontrakt til den engang så målfarlige angriber.
I hvertfald hvis Manchester United ikke ønsker at lave en permanent aftale med den Monaco-ejede spiller. En aftale, som vil koste “de røde djævle” 43 mio. pund.