Valencia indrømmer formdyk

Antonio Valencia er delvist enig med kritikerne, der påpeger, at han har været en skygge af sig selv i denne sæson.

– Det har ikke været den sæson for mig, som jeg havde håbet, siger Antonio Valencia til the Daily Mirror.

Og ganske rigtig har den 27-årige kantspiller haft overordentligt svært ved at følge op på det niveau, der i sidste sæson sikrede ham kåringen som årets spiller på Old Trafford.

Ecuadorianeren, der kun har scoret én enkelt gang i denne sæson, sætter en del af skylden for hans nedadgående formkurve på de mange skader, han har pådraget sig i løbet af sæsonen.

– De skader, jeg har haft, har holdt mig tilbage. Jeg kan stadig mærke, at jeg ikke er helt ovre den sidste skade, og det har måske sat mig lidt tilbage i kampen om at komme tilbage til fordums styrke.

Forrige artikel

Vidic glæder sig til pause

Næste artikel

Fabio nyder QPR-ophold

ANNONCE