Sir Alex Ferguson har noget overraskende valgt at gøre brug af Antonio Valencia som højreback i de sidste par kampe. Det passer dog sidstnævnte fint.
Således har den lynhurtige kantspiller ikke noget imod at rykke længere tilbage på banen, hvis det betyder mere spilletid.
”Jeg har spillet som højreback et par gange, og det har jeg faktisk nydt. Jeg har stor respekt for den type spillere, for de slår sig en del. Jeg har dog også spillet på min normale position, så jeg er tilfreds overalt på banen,” siger Valencia ifølge Sky Sports.
Antonio Valencia gik glip af store dele af sidste sæson med et brækket ben.
Manchester United betalte Wigan omkring 18 millioner pund for den 26-årige ecuadorianske landsholdsspiller i 2009.