Van der Sar: Giggs kan blomstre under van Gaal

Edwin van der Sar har store forventninger til samarbejdet mellem Louis van Gaal og Ryan Giggs.

Ryan Giggs har alle muligheder for at blive en træner i særklasse under Louis van Gaal.

Sådan lyder det fra Edwin van der Sar, der tidligere har betegnet van Gaal som den bedste manager, han nogensinde har arbejdet under.

–  Jeg er sikker på, at (Giggs, red.) med Louis’ vejledning kan blive en endnu bedre træner eller manager i fremtiden, siger den tidligere United-målmand til BBC Radio 5 Live. 

Den 43-årige hollænder fortæller samtidig, at Giggs længe har haft ambitioner om en trænerkarriere, når han selv lagde støvlerne på hylden. 

– Selv da jeg spillede med ham, havde han travlt med at tage sine trænercertifikater. Klubbens filosofi er i gode hænder hos ham. Ryan bliver der som assistent, og med hans erfaring bør det være nok til at gøre United bedre end i år, lyder det fra van der Saar. 

Ryan Giggs har været tilknyttet Manchester Uniteds førstehold siden 1991. 

📝 Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.


Forrige artikel

Rygte: QPR lurer på Ferdinand

Næste artikel

Bye bye Bebe?

ANNONCE