Van Gaal: Ingen er sikre på en startplads

Van Gaal ønsker ikke at frede enkelte spillere. Det er vigtigt med hårdt arbejde på træningsbanen.

Da sæsonen startede, udtalte van Gaal, at alle skulle kæmpe for en plads på holdet, men at han altid spillede med sin anfører på banen. Nu har piben dog fået en anden lyd, og den karismatiske hollænder vil ikke længere garantere Rooney en plads på holdet.

– Ingen går direkte ind på mit hold. Du bliver nødt til at arbejde for det på træningsbanen. Vi har mange gode spillere som Rooney, Carrick og Jones, men vi har også mange andre gode spillere. Nogle gange gør de andre spillere det bedre, det handler ikke kun om dit navn, siger Van Gaal ifølge Sky Sports.

Van Gaal, har fået rig mulighed for at se sin trup an i den første del af sæsonen. Grundet de mange skader, er han blevet nødt til at skifte flittigt ud, ikke mindst i den bagerste kæde.

– Selvfølgelig har Jones, Evans og Smalling ikke været tilgængelige, men vi så den yngste spiller, McNair, som var fænomenal i sin første kamp. Jeg er altid åben for, at de yngre spillere får muligheden for at bevise deres værd.

Med Rooney ude af truppen indtil d 2. November, åbnes der for nye angrebsmuligheder. Der spekuleres i, at Adnan Januzaj måske kunne få chancen på 10er positionen i den kommende kamp. Hvis det sker, så vil det være den unge belgiers første start i denne sæson. 

Previous Article

Blind: Jeg er faldet godt til

Next Article

Van Gaal: Fint at spille på U21

ANNONCE