Van Gaal kvitter fodbolden i 2017

Louis van Gaal har lovet sin kone, at han går på pension i 2017. Det er en beslutning, der er endegyldig, cementerer Manchester Uniteds cheftræner.

Den 63-årige karismatiske hollænder har været et kæmpe hit på Old Trafford siden sin overtagelse, og selvom han også selv nyder udfordringen, så har han et løfte, som han agter at overholde.

– Jeg stopper i 2017. Det har jeg lovet min kone. Jeg lovede hende, da vores forhold viste sig at være meget stærkt, at jeg ville stoppe som 55-årig. Nu er jeg 63, og fylder 64 om en uge, siger Louis van Gaal.

Manageren havde kun én ting tilbage på sin bucket liste, og det var at styre et mandskab i den engelske Premier League. Nu er næste mål at vinde den inden han går på pension.

– Jeg har opnået alt i min karriere. Jeg har trænet i mit hjemland Holland, og i Spanien og Tyskland, som også har fantastiske ligaer. Jeg har deltaget ved VM og EM. Jeg havde et ønske om at prøve mig af i Premier League, og nu er jeg her.

– Jeg vil vinde ligaen i min tid her. Bliver det i år, så er jeg meget glad, men jeg kan ikke sige med sikkerhed, at vi kan gøre det i år. Vi vil kæmpe for det, og det er det vigtigste. Vi vil jage førstepladsen, og måske lykkedes det. På længere sigt skal vi vinde ligaen, FA Cuppen eller Champions League.

Aloysius Paulus Maria “Louis” van Gaal fylder 64 år lørdag d. 8. august.

Oplev Schweinsteiger, Schneiderlin, Rooney og co. LIVE på Old Trafford – Priser fra 3.295 kr (inklusiv fly, hotel og kampbillet)

Forrige artikel

- Vi har brug for en superstjerne

Næste artikel

David Luiz vil have Di María til Paris

ANNONCE