Van Gaal langer ud efter Scholes

Paul Scholes har været særdeles kritisk overfor van Gaal og United i denne sæson, og det har påvirket en del fans mener van Gaal.

I et ekslusivt interview med the Independent, har Louis van Gaal åbnet op, og snakket om nogle af de områder, der har påvirket både ham og fans igennem de seneste måneder.

En af de ting som har gået van Gaal på, er den hårde kritik som Paul Scholes flere gange har været ude med. Den tidligere styrmand på midtbanen har været klar i spyttet, Scholes har ikke været tilfreds med spillet på grønsværen i denne sæson.

Men den kritiske indstilling har ikke gavnet klubben, mener van Gaal, der opfordrer Scholes til at være mere positiv.

– Scholes må tænke hvad han vil, det har han lov til. Alle mennesker har lov til at komme med deres mening, det bekymrer mig ikke, jeg synes det er helt fint. Men jeg får et problem med det, når du skaber en negativ atmosfære for nogle, så måske burde han være mere positiv, lyder det fra hollænderen.

Van Gaal slår samtidig fast, at han ikke vil bede Ryan Giggs tage en snak med sin gode ven Scholes.

– Nej, jeg vil ikke ødelægge Ryans venskab med Scholes. Jeg har været manager i hele mit liv, og det vil ikke være godt eller ærligt af mig, at bede Ryan om at tage en snak med ham, siger van Gaal.

Forrige artikel

Optakt: Sunderland – Manchester United

Næste artikel

- Giggs leverer et fantastisk stykke arbejde

ANNONCE