Nogle fans var skeptiske, da Manchester United i sommers betalte 24 millioner pund for at hente Arsenals kaptajn til klubben. Robin van Persie har dog overbevist de fleste med sine 23 mål i 38 kampe for “de røde djævle”.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
Noget tyder på, at hollænderen vil få en del flere kampe i den røde United-trøje i fremtiden. Ihvertfald har van Persie udtalt, at han ikke har nogle intentioner om at forlade Old Trafford lige foreløbig.
– De kommende år bliver i Manchester United. Måske længere. United bliver min sidste klub, udtalte den 29-årige angriber til Voetbal International.
– Der er en række klubber i Europa, hvor ældre spillere trives og bliver værdsat. Det plejer at være sådan i Juventus og AC Milan, og Manchester United i dag er et godt eksempel. Så hvem ved, hvor længe jeg bliver i klubben.
Robin van Persie har blot scoret ét mål i hans seneste ti kampe for Manchester United. Til gengæld har han scoret tre mål i to kampe for Holland i den netop overståede landsholdspause. Du kan se angriberens to mål fra i går aftes her.