Vermaelen nærmer sig United?

Arsenal leder efter nye forsvarsspillere, hvilket kan åbne for et salg af Thomas Vermaelen til United.

Belgiske Thomas Vermaelen kan nærme sig et skifte fra Arsenal til United. Det er flere engelske aviser, som i dag skriver, at United skulle være enige med Vermaelen om de personlige betingelser, men at de to klubber endnu ikke er enige om en overgang.

28-årige Vermaelen havde en svær sæson i Arsenal sidste år, men har tidligere styret forsvaret i London-klubben med køligt overblik, ligesom han kender Louis van Gaal fra tiden i Ajax.

Rygter i England siger, at Arsenal skulle være i gang med at hente Kostas Manolas ind som ny mand i forsvaret, hvilket kan åbne for salg af Vermaelen til United. Manolas spiller i Olympiakos.

Aviserne i det engelske skriver samtidig, at et køb af Vermaelen ikke skulle ændre på planerne i United om at byde på tyske Mats Hummels, da van Gaal angiveligt skulle se de to som et godt makkerpar.

Forrige artikel

Van Gaal markerer sig allerede i United

Næste artikel

Vermaelen usikker på fremtid

ANNONCE