– Vi skal turde udfordre Chelsea

Louis van Gaal udfordrer sine spillere før morgendagens brag mod Chelsea.

Hvis United skal holde trit med Leicester, Manchester City, Arsenal og Tottenham i spidsen af Premier League, kræver det en sejr i morgen på Stamford Bridge. Både Leicester og Spurs vandt deres kampe i dag, så der er pres på United i morgen, hvis ikke topholdene skal rykke længere væk.

Og med en sejr og ikke mindst en stærk præstation i hjemmekampen mod Stoke i midtugen, ser Louis van Gaal frem til søndagens møde med Chelsea.

– Det er vigtigt at vi tør udfordre dem over hele banen, og giver manden med bolden spilmuligheder. Jeg håber vi kan vise dette mod på banen, for så kan vi vinde over Chelsea. Og at vinde ude mod Chelsea, vil give os et kæmpe løft, siger van Gaal i følge manutd.com.

United har siden det skuffende nederlag hjemme mod Southampton, fundet sig selv og hentet to sejre i træk. Samtidig har spillet været bedre end længe set i kampene mod Derby og Stoke. Men det hænger ikke sammen med, at spillerne har fået mere frihed, siger van Gaal.

– Tingene sker ikke pludseligt, det hænger sammen med hårdt arbejde. Træningen har ikke ændret sig, og det er ikke fordi spillerne har fået mere frihed. Det hænger sammen med mere selvtillid, hvilket løfter dem og gør dem mere frie. Selvtillid og tro på tingene er vældig vigtigt.

– Taber du fire kampe i træk og ryger ud af Champions League, så giver det dig altså et større mentalt nederlag, end hvis man bare taber en enkelt kamp, siger van Gaal

Bliv klædt på: Køb Manchester Uniteds trøje hos Unisport.dk her (så støtter du OldTrafford.dk). 

GRUPPETUR: Tag med på vores OldTrafford.dk gruppetur for danske United-fans. Læs mere her

Total
0
Shares
Forrige artikel

Stor United-søndag på Den Glade Gris

Næste artikel

Solskjær: Jeg var ikke klar til Cardiff

Relaterede artikler
Total
0
Share