Ferguson har bekræftet at Vidic er tilbage, og har givet et hint om hvordan forsvaret vil se ud til Premier League sæsonstarten i Everton senere på måneden.
– Vi har Phil Jones, Nemanja Vidic, Rio Ferdinand og Patrice Evra. Det vil være forsvarskæden på turen, og forhåbentlig får vi ikke flere skader da det vil efterlade os med problemer dernede, siger Ferguson.
De skader Ferguson henviser til, er stort set alle de resterende spillere i forsvaret.
– Chris Smalling er ude i ti uger med en operation, og Jonny Evans er stadig kun i gang med let træning. Det er et par store og triste afbud for os, og de vil misse sæsonstarten. Rafael er afsted med Brasilien til OL og Fabio er udlånt til Q.P.R, så vi har ikke så mange muligheder, siger Fergie.
United spiller første kamp på den europæiske del af årets pre-season på søndag i Oslo mod Vålerenga. Det vil i givet fald være første kamp for Vidic siden han blev alvorligt knæskadet i Champions League-kampen i Basel 7.december.