Stortalent afviser United

Et af de største talenter i Europa har takket nej til et tilbud fra United.

David Henen er ganske vist kun 16 år, men er allerede nu en af de mest eftertragtede unge spillere i Europa.

United har i længere tid fulgt den unge angribers udvikling, og har altså også budt på Anderlecht spilleren, som dog hellere vil slå igennem i Belgien først inden han skifter til en større liga. Det fortæller David Henen selv til belgiske medier i dag.

– Manchester United tilbød mig en fantastisk økonomisk aftale, men min agent anbefalede mig at slå igennem i Belgien først. Derfor har jeg takket nej til deres tilbud, også om at komme over og besøge deres træningsanlæg. United har accepteret dette, men fortalte mig, at de vil fortsætte med at følge min udvikling og karriere tæt. Det motiverer mig, og har forstærket mine ambitioner, siger Henen.

Henen kunne med et skifte til United, ellers være blevet genforenet med sin landsmand, Adnan Januzaj, som United hentede for to år siden i netop Anderlecht.

David Henen har spillet de seneste tre år på Anderlechts ungdomshold, siden han skiftede fra Standard Liege. Det forventes, at han vil få spilletid i løbet af den kommende sæson på Anderlechts førstehold.
 

Forrige artikel

Vidic er tilbage

Næste artikel

Lindegaard forlænger

ANNONCE