Vidic rygtes til Fiorentina

Uniteds stærke anfører rygtes i dag til Fiorentina, der jagter en rutineret forsvarsspiller.

Nemanja Vidic har i denne sæson ikke været oppe på sit normalt så høje niveau. Flere peger på at den stærke serber ikke vil blive den samme spiller igen, efter et par alvorlige knæskader.

Spillere som Jones, Smalling og Evans har i stedet grebet chancen i United-forsvaret, og med kun et halvt år tilbage af kontrakten med United, kan Vidic måske snart være fortid på Old Trafford.

Italienske medier skriver i dag, at Fiorentina og deres cheftræner Vincenzo Montella angiveligt skulle være klar med et bud på Vidic allerede her i januar, for at sikre sig markant defensiv forstærkning i kampen om medaljer i Serie A. En handel i januar, vil kunne sende en sjat penge til United, fremfor at Moyes og co vil miste ham gratis til sommer.

Tuttosport skriver dog, at Fiorentina ønsker grundige lægeundersøgelser af serberens knæ inden en eventuel aftale kan komme på plads.

Forrige artikel

Moyes: Skader er en del af gamet

Næste artikel

Rothwell: Fantastisk med Butt og Scholes som trænere

ANNONCE