Wenger: van Persie er som en skruk kvinde

Forud for morgendagens opgør på Emirates sammenligner Arsene Wenger sin tidligere kaptajn med en skruk kvinde.

Der er blevet sagt og skrevet meget om Robin van Persies skifte fra Arsenal til Manchester United sidste sommer. Især op til kampen på Emirates i morgen har mange haft en mening om van Persies tilbagevenden.

Nu disker Arsenal-manager Arsene Wenger dog op med en udmelding, som de færreste formentlig har hørt før. Van Persie er simpelthen som en skruk kvinde.

– Robin er en ærlig fyr. Han rundede 29 og tænkte ‘Kan vi vinde ligaen her, eller har jeg større chancer andre steder?’, siger Wenger ifølge avisen Metro.

– Der er en slags tidsline, som når en kvinde ikke har fået et barn, når hun er 39. Så starter hun med at tænke ‘Jeg har ikke meget tid tilbage’.

Kampen løber af stablen på Emirates i morgen kl. 17. 

 

Forrige artikel

Wenger: Carrick er årets spiller

Næste artikel

U18: Reading for stærke

ANNONCE