Whiteside hylder Evans

Den tidligere United-legende hylder sin nordirske landsmand, som han mener går en stor fremtid i møde.

I sidste sæson var United-forsvaret igen i perioder hårdt ramt af skader. Jonny Evans holdt sig som regel fri af skader, og var i perioder en vigtig brik i den defensive del af spillet. 21 kampe fra start blev det til i Premier League for den nordirske forsvarsklippe.

Gennem de seneste år har Evans udviklet sig på fornem vis, og har vist at der er andre stærke forsvarsspillere i klubben end Ferdinand og Vidic. Noget af en udvikling for den 25-årige spiller, der startede med udlån hos Antwerpen og Sunderland.

– Johnny har gjort det godt, og det her er vel hans tredje Premier League-titel, og han bliver bare stærkere og stærkere. Når man ser tilbage på hans udlån i Antwerpen og Sunderland, har de virket, og udlånssystemet fungerer. Han blev sendt ud og fik regelmæssig spilletid, og kom tilbage som en meget bedre spiller, lyder roserne fra landsmanden Norman Whiteside til manutd.com.

Stærke irske traditioner

Evans har siden 2006 været fast omkring det nordirske landshold, og er en af de største profiler for holdet. Whiteside mener da også, at Evans inden længe får æren af at bære anførerbindet for landsholdet, da han har alle de kvaliteter der skal til.

Desuden roser den tidligere United-legende det stærke bånd der er mellem United og spillere fra den grønne ø.

– Op gennem tiden har United traditionelt haft en del spillere fra Nordirland. Før mig var der George Best og Sammy McIllroy, og nu er der Johnny. Klubben har altid haft en god tilknytning til de nordirske spillere, og også spillere fra selve Irland, fortæller Whiteside.

📝 Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.


Forrige artikel

Welbeck: Jeg skal score mere

Næste artikel

Meulensteen er bange for skyggen

ANNONCE