Wigan-boss håber Powell bliver

David Moyes lurer på at hive Nick Powell hjem før tid, men Uwe Rosler vil gøre alt for at holde på et af hans stærkeste kort i øjeblikket.

Wigan har lejet Nick Powell for hele sæsonen, men idet det 19-årige stortalent har vist storform og scoret rigeligt med mål fra sin position kulminerende med weekendens saksespark mod Bolton, så overvejer David Moyes nu, om han skal tilbagekalde midtbanespilleren.

Forlydender går på, at United-bossen enten vil lade ham indgå i førsteholdstruppen på Old Trafford eller leje ham ud til en anden Premier League-klub så han bliver kamptrænet på øverste hylde i stedet for Championship-niveau.

The Latics-manageren vil dog overtale både Moyes og Powell om, at han får mest ud af at blive.

– Jeg har talt med Manchester United, og Moyes satte mig ind i deres situation, så jeg ved præcist, hvad der sker. For nu har vi aftalt, at vi skal snakke om det i den kommende tid, og det er jeg tilfreds med.

– Jeg har også snakket med Nick og hans agent. Vi havde en lang snak, så vi gør, hvad vi kan fra vores vinkel af sagen, men selvom alle samtaler var positive, så kan man aldrig vide sig sikker i fodboldverden. Vi stresser ikke over det, men venter bare og ser, hvad der sker.

Nick Powell har scoret syv mål i 21 kampe for Wigan Athletic.

Forrige artikel

Mike Tyson tryner Ricky Hatton

Næste artikel

Solskjær favorit til WBA-tjans

ANNONCE