Woodward: Det er måske ikke ‘business as usual’

Uniteds til tider udskældte direktør siger, at spekulation om dyre transfers er ude af trit med realiteterne under denne coronakrise.

Manchester United bliver linket sammen med et par store stjerner, og varmest er Borussia Dortmund-spilleren Jadon Sancho. Men coronakrisen kommer til at sætte sine spor – også hos de rigeste klubber – det spår Ed Woodward.

Den administrerende direktør i klubben mener, at sommerens kommende transfervindue bliver lidt anderledes, end vi har set de seneste år.

– Der er ikke nogen grund til at tro på andet, end at det er store udfordringer, der venter for alle i fodbold, og det bliver måske ikke ‘business as usual’ for nogen klubber – os selv inkluderet – på transfermarkedet denne sommer, siger han i en indledende bemærkning til United Fans Forum fredag ifølge BBC.

Woodward peger desuden på, at perspektiverne for coronakrisen er lange, og der derfor ikke findes en nem vej tilbage til en normaltilstand.

– Som altid er vores fokus på at skabe succes for holdet, men vi har brug for et overblik over, hvor stor indflydelse krisen får på hele fodboldindustrien inklusiv timing af transfervinduet og det større finansielle billede, siger han.

Ifølge BBC har Ed Woodward spillet en nøglerolle både i Premier League og i Europa omkring, hvordan skal håndtere de økonomiske konsekvenser af coronakrisen.

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Rafael: Jeg elsker Ole

Næste artikel

McKenna: United håber at genoptage træning i maj

ANNONCE