Woodward forsikrer om et ambitiøst transfervindue

– Som jeg har sagt før, og jeg har sagt dette mange gange: Vi er fortsat forpligtet til at støtte Ole i jagten på at vinde trofæer.

Manchester United kan forblive konkurrencedygtige på sommerens transfermarked til trods for, at klubben ikke er immun over for de financielle konsekvenser af corona-pandemien.

Dette er den klare holdning hos Uniteds administrerende direktør, Ed Woodward, ifølge blandt andre det amerikanske sportsmedie, ESPN, der har lækket en række citater fra et Manchester United fan-forum.

Med indtægter på 627,1 millioner pund i 2018-19, er United fortsat en af de rigeste klubber i verden. Rygterne går dog på, at Woodward er ukomfortabel over for at forbinde klubben med store signinger midt i fodboldens lukning.

Noget tyder alligevel på, at United kan komme til at vise sig aktive på sommerens transfervindue, hvis man skal tro de lækkede citater fra Woodward.

– Jeg vil sige, at når vi først har fået vist en vej til at komme igennem krisen og komme ud på den anden side til en relativ normalitet, så vil vi selvfølgelig gå efter at være meget konkurrencedygtige på transfermarkedet, har Woodward blandt andet udtalt.

– Som jeg har sagt før, og jeg har sagt dette mange gange: Vi er fortsat forpligtet til at støtte Ole i jagten på at vinde trofæer. 

– Det er vores hovedmål som klub.

Noget tyder altså på, at United kan komme til at handle til sommer, selvom Woodward i sidste uge udtalte, at transfervinduet ikke kommer til at være “business as usual”

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

Forrige artikel

Shaw: Moses har været den hårdeste modstander

Næste artikel

Bild: Spanske giganter melder sig ind i kampen om Sancho

ANNONCE