Xavi bekræfter United-interesse

Barcelonas spilfordeler afslører nu, at der var mere end bare varm luft i rygter om, at Manchester United var ude på at få hans signatur. Der var kontakt…

Barcelonas spilfordeler afslører nu, at der var mere end bare varm luft i rygter om, at Manchester United var ude på at få hans signatur. Der var kontakt mellem United og agent Ivan Corretja.

Xavi, der er opfostret i Barcelonas fodboldakademi og er en af de absolut mest populære spillere på mandskabet, har dog ikke travlt med at komme væk fra Barcelona. Og en henvendelse fra United fristede ham ikke til at begå ulovligheder og snakke med englænderne uden Barcas viden.

“Det er korrekt, at min agent blev kontaktet og spurgt, om jeg havde lyst til at skifte til United. Jeg er dog under kontrakt med Barca, så vi bad dem gå direkte til dem. Hvad der siden er sket, har jeg ingen anelse om,” siger Xavi til Barcelonas tv-station.

Forrige artikel

Chelsea-kamp flyttet

Næste artikel

Casino til Manchester - men ikke til United

ANNONCE